Aalborg KFUM - Nibe B 3-0 ( 0-0)
Mål: 1-0 Glenn Gundersen, 2-0 Mads Heinrich, 3-0 Rune Pedersen
Første halvleg var livlig, jævnbyrdig og chancerig.
Mål blev det først til efter et kvarters spil af anden halvleg, da Glenn Gundersen sendte KFUM på sejrskurs.
Det mål ændrede billedet, og det var nu hjemmeholdet der fik overtaget.
Gæsterne var dog fortsat farlige, men KFUM's målmand, Lars Christian, spillede en af sine absolut bedste kampe og tog alt inden for målrammen og efterhånden modet fra de stærkt satsende nibenitter, der fik en kold tyrker, da Mads Heinrich omkring den halve time øgede til 2-0.
Kort før tid slog Rune Pedersen sejren fast, da han scorede til 3-0. flemø.