| | | VORES MÅLSÆTNING |  | Det skal først og fremmest være sjovt og spændende at være pigespiller
i Aalborg KFUM.
Sammenholdet i afdelingen er en vigtig del, og skal som mål være i top.
Alle spillere skal uanset niveau føle sig tilpas og velkommen i klubben.
Der skal være plads til både elitespillere og breddespillere.
Videreudviklingen af den enkelte spiller har høj prioritet. Det være
sig teknisk, taktisk, fysisk og mentalt.
En god og positiv indstilling giver ekstra engagement og giver
succesoplevelser både på og udenfor banen.
Træningen skal være spændende og samtidig udviklende for den enkelte
spiller. Vi har den tekniske del af spillet som klar førsteprioritet
og dernæst den taktiske.
Spillere med stor træningsiver skal tilbydes talenttræning. Tilbuddene
omfatter DBU talenttræning, Talentcenter Nord samt ca 2 ekstra
træningspas om måneden.
Resultatmæssigt er målet forsat at være blandt de bedste hold i
Nordjylland. Resultaterne skal dog ikke stå i vejen for eller bremse
udviklingen af vores spillere. |

 |