Menu

U14 piger sikrer sig endnu et trofæ

image
06. juni 2017 kl. 14:10

U14 pigerne sikrede sig i weekenden, et af de helt store trofæer, ved at vinde guld i Madsby Pigecup (Danmarks største pigestævne).

Efter sidste weekends flotte 2. plads i U15 rækken i Aalborg City Cup, hvor både kvartfinalen og semifinalen blev vundet efter afgørelse på straffespark, fortsatte pigerne med at trække spændingen i denne weekends cup.

Kvartfinalen blev vundet på straffe over Brøndby og som om det ikke var nok, blev semifinalen også vundet fra 11 meter pletten over Fyns stærkeste U14 hold fra Næsby.

I finalen var der dog ingen vaklen i geledderne, da kampen blev vundet stensikkert med 2-0 over Fredericia KFK.

Næste mål for pigerne er Dana Cup i uge 30, en turnering de aldrig tidligere har deltaget i.

Luk